Astas Første Skoledag
15. august 2011
Jeg skal gå på Ålholm Skole - den ligger en kilometer fra hvor vi bor i Valby, så jeg cykler derhen hver dag
Her sidder jeg med min allerbedste skoleveninde Astrid - vi har været venner lige fra den første dag
på fritidshjemmet i April, og vi skal gå i samme klasse - 0. B
Skoleinspektøren holdt først en tale, og så blev vores navne råbt op. Så skulle vi gå op til ham
og møde vores "Venskabsven". Det er en fra 5. klasse, der skal se lidt efter os, mens vi er helt nye på skolen
Så skulle vi ind i klasselokalet - jeg havde selvfølgelig min fine nye sommerfugle-skoletaske med :-)
Jeg skal sidde ved siden af Anna-Sofia - hende er jeg også rigtigt gode venner med fra fritidshjemmet
Det er spændende at gå i skole - her fortæller vores klasselærer, Matthias, hvad der er vigtigt at huske
Så skulle vi skrive vores navne på nogle små gule sedler med Skolens adresse på
Så blev de bundet på balloner, og vi gik udenfor og ventede (u)tålmodigt, mens viceinspektøren talte ned...
...og så blev alle ballonerne sluppet fri for at fejre vores første skoledag !!
Og hvis I finder en ballon med en gul seddel på i jeres have, så send et brev til skolen
og fortæl, hvor I har fundet den :-)